Remediation og kommunikation

Sveriges statsminister Erlander med en Ericsson video-telefon i 1969.

"Hvem siger hvad til hvem med hvilken effekt?"

Dette spørgsmål er grundsætningen i en klassisk kommunikationsanalyse. Man opererer med andre ord med fire afgørende parametre for at opnå en succesfuld kommunikation

  • Hvem (afsender)
  • Hvad (budskab)
  • Hvem (modtager)
  • Hvilken effekt (reaktion)

Men hvilken rolle spiller selve mediet eller kanalen for kommunikationen? Da elektroniske massemedier (radio og biografforevisninger) blev almindelige i 1920'erne og 1930'erne integrerede man også selve mediet som et parameter i datidens kommunikationsmodeller. Og grundsætningen blev ændret til noget i retning af:

"Hvem siger hvad til hvem med hvilken effekt, gennem hvilken kanal?"

Kommunikations-diagram baseret på Harold D. Laswell's communication model og Shannon-Weaver kommunikationsmodellen

Media

Media er værktøjer til at afvikle information og kommunikation. Mediet er kanalen for kommunikationen og kan være et grafisk symbol, et brev, en status opdatering på Facebook, en plakat, en biograf og meget andet. Man kan påstå at selve sproget, inklusiv retorik og kropssprog i sig selv er medier, Hvilket vil betyde at kommunikation kun kan forekomme ved mediation. Almindeligvis forbinder vi dog termen mediation med et medie som forstærker budskabet, enten ved at nå en bred målgruppe, eller ved at kunne transmittere/modtage budskaber over lange afstande.

Mediegrupper

Medier kan opdeles i 3 grupper afhængig af hvordan kommunikationen flyder igennem mediet.

  • En-til-en (Interpersonal media)

    Kan både omfatte en- og to-vejs-kommunikation. En-til-en medier er f.eks. breve, telefoner og andre kanaler designet til korrespondance og samtale.
  • En-til-mange (Massemedier)

    En-vejs medier såsom bøger, aviser, TV og radio.
  • Mange-til-mange (New Media)

    Netværkskommunikation i mange retninger. Disse medier omfatter chat-rooms, sociale websites/ apps, community websites og fora.

Desuden kan medier opdeles i en-vejs-medier, to- eller fler-vejs-medier. Man taler også om interaktive og ikke-interative medier.

Støj

Hvis afsenderen ikke vælger det rette medie er der risiko for ikke at nå den tilsigtede målgruppe eller at budskabet opfattes forkert eller utroværdigt. Med andre ord kan mediation processen forvrænge kommunikationen. Denne risiko repræsenteres at støj parametret i modellen. I 1930'ernes analoge radio transmissioner, var støj et særdeles bogstaveligt fænomen men idag bruges termen mere abstrakt og kan f.eks. omfatte hvorvidt det er passende at poste bestemte budskaber på bestemte sociale medier

Madonna, en af de kunstnere der forstod at udnytte musikvideoens potentiale som medium og branding-platform i 1980'erne

Mediets egenskaber

Graden af "Immersion"

En af kvaliteterne der kan være afgørende for et medie (eller kombinerede media) er graden af fordybelse/absorbering (engelsk "immersion") som mediet indbyder til. Media med en høj "immersion level" gør det nemmere for publikum at blive opslugte af indholdet og skaber en følelse af "at være der selv". De tekniske forudsætninger for high immersion media er først og fremmest at muligheden for udelukke forstyrrende påvirkning. En biograf er f.eks. et high immersion medie. Når filmen afspilles dæmpes lyset og biografen er indrettet til at udelukke/dæmpe udefra kommende lyd. Måske tilbyder biografen også surround sound eller 3D briller for yderligere at styrke fodybelsen. Dog er high immersion media ikke en garanti for et engageret publikum. De sidste ti år har vist en billigt produceret "viral" video set på små enheder kan generere ekstremt engagement og tilføre en høj grad af autenticitet og troværdighed til afsenderen.

Telepresence

Telepresence er en egenskab ved visse media der reducerer følelsen af afstand i kommunikationen. Denne kvalitet er i særlig grad fordelagtig for interpersonal og tovejs media. Kommunikation med høj grad af telepresence inkluderer ofte kameraer og live eller near-live streaming af lyd og video. Et eksempel kunne være en konference hvor nogle deltagere ikke er fysisk tilstede men i stedet kommunikerer med de tilstedeværende via webcams og skærme. Lavpraktiske styrkelser af telepresence kan opnås ved at placere de fysisk fraværende deltagere i et miljø der ligner det faktiske konferencelokale. Telepresence-kvaliteter i media kan også bidrage til graden af fordybelse. Hvis f.eks. en internetbruger kan se og interagere med en live video event kan brugeroplevelsen og følelsen af realisme øges.

Skrevet af:
Udgivet:
Senest opdateret:

Besøg mine sponsorer

Alle downloads og tutorials på denne side er gratis

Du kan hjælpe mig med at publicere mere gratis indhold ved at donere her

paypal

Er du studerende med begrænsede midler kan du støtte mig ved at klikke på en af reklamerne.