Historisk stil-oversigt for webdesignere

Hvorfor tænker vi som vi gør når vi designer?

Et design består typisk af to lag: Et funktionelt lag og et æstetisk lag. Når en produktdesigner beslutter at tilføje en hank på en kaffe-kop er dette en funktionel egenskab. Hvis designeren vælger at koppen skal være sort er det en æstetisk kvalitet. Designeren kan bruge det æstetiske lag tilføje emotionel værdi til produktet.

Men ved modernismens gennembrud i det 20 århundrede, blev funktionelt design en æstetisk kvalitet i sig selv.

Webdesign er ingen undtagelse. At bruge grafiske elementer til at forbedre tilgængeligheden og læsbarheden er at designe på det funktionelle lag. Næste skridt er at styrke den emotionelle oplevelse af websitet (det æstetiske lag). Dette kunne involvere valg af billeder, et stærkt farveskema eller dekorative elementer. Men før du kaster dig over det bør du måske spørge dig selv: Øger det æstetiske/emotionelle lag virkelig slut-produktets værdi, eller indeholder det funtionelle lag, i al sin enkelthed, et eget æstetisk udtryk?

Tillykke! Du er netop blevet introduceret til to af de største koncepter i Modernismen: Rationalisme og Minimalisme

Funktion og design

Den flade minimalistiske trend dominerer webdesign i øjeblikket, ikke bare fordi det virker godt på det funktionelle plan, men også fordi vi opfatter funktionelt design som æstetisk, og i nogen tilfælde ligefrem smukt.

Hvis du ikke tror mig, så tag en tur ind til det nærmeste indkøbscenter og se hvor mange mærkevarer du kan finde med en afart af Helvetica som logotype. Helvetica var ikke designet til at fremstå elegant, men derimod til optimal læsbarhed. Alligevel associerer vi skrifttypen med god stil.

Dette fænomen er ikke nyt. Gennem Modernismen og Postmodernismen har designere, arkitekter og kunstnere konstrueret og dekonstrueret æstetik for rationelt og funktionelt design. Så hvis du troede at flat, minimalistisk design er det nyeste nye, vil du måske overraskes når du læser den følgende opsummering over bevægelser i de sidste 150 år som har influeret vores tankemønstre som designere.

Modernisme (1870-1970)

1870

Impressionisme

Pierre-Auguste Renoir, Le Déjeuner 1880-1881

Kunstnerne prøver at indfange et indtryk. En bestemt atmosfære, stemning eller øjeblik. Motivet dikterer kunstværkets budskab. De fleste impressionister bruger realistiske figurer men bruger Divisionisme/ Pointillisme i stedet for at blande farverne. Når maling blandes bliver resultatet en mørkere farve. Det er muligt at gøre farven lysere igen ved at tilsætte hvid men det vil betyde tab af farvemætning. Impressionisternes løsning på dette problem var Divisionisme. "Punkter" af penselstrøg med nogle få grundfarver blev brugt til at skabe et bredere spectrum af farver og lys lidt på samme måde som pixels på en moderne skærm. Eftersom farverne ikke blandes direkte bevares både lys og farvemætning. Monet, Degas, Renoir, Cézanne, m.fl.

Symbolisme

Gustav Klimt, Kysset 1908

Inspireret af Mysticisme og spirituelle forestillinger. Symbolisme er en modreaktion til Realismen. Kunsterne revitaliserer mytedyrkelsen fra Romantikken dog uden det fundament i naturen som karakteriserer Romantikken. Moreau, Klimt , Böcklin, Munch, m.fl.

Art Nouveau/
Jugend style

Paul Émile Berthon, plakat

Dekorative ornamenter kendetegner denne stil. I modsætning til Impressionistisk billedkunst er linjerne klart optrukne, hvilket gør stilen ideel til reproduktion og print. Måske er det grunden til at Art Nouveau bliver den dominerende illustrations-stil i de trykte massemedier omkring år 1900. Motiverne er ofte smukke kvinder og blomster. Mucha, Klimt, Beardsley, Toulouse-Lautrec, m.fl.

Post-Impressionisme,
Fauvisme

Begge bevægelser øger afstanden til de naturalistiske og ikke-fortolkende principper i Impressionismen. Post-Impressionismen, som omfatter flere retninger, reducerer betydningen af motivet og udforsker i stedet den kunstneriske teknik og proces med det formål at fremme billedets komposition. Fauvismen er vild og frodig brug af mættede farver hvilket præsenterer motiverne på en næsten dyrisk måde. Fokus er dog stadig på at skildre et motiv men kunstnerne bruger farverne til at tilføre et lag af instinktiv kunstnerisk fortolkning. Til trods for de forskellige tilgange (metodisk vs. instinktiv) er begge bevægelser gode eksempler på overgangen fra Impressionisme til Expressionisme. Van Gogh, Gauguin, Toulouse-Lautrec, Matisse, Derain, m.fl.

1900

Ekspressionisme

Ekspressionisme er ikke én specifik stil men snarere en redefinition af kunstnerens rolle. I stedet for at skildre et motiv kommer kunstnerens udtryk (eller endda den kunstneriske proces) i centrum. Expressionisterne udtrykker sig bevidst udfra et subjektivt udgangspunkt. Gennem Modernismen ser vi mange stilistiske retninger indenfor Ekspressionismen. Abstrakt kunst såvel som realisme. Munch, Kandinsky, Nolde, m.fl.

Kubisme

Ferdinand Léger, La couseuuse 1909-1910

Selv kunsterne der definerer kubismen ikke nødvendigvis bekender sig til den modernistiske idé på det filosofiske plan, er Kubismen måske den bedste visuelle repræsentant for hele den modernistiske tanke fordi den introdurer idéen om at alle former kan skabes ved brug af primitive figurer. Dette koncept har været en grundsætning i moderne arkitektur såvel som i grafisk og industrielt design. Picasso, Léger, Gleizes, Braque, m.fl.

Futurisme

Fascination af teknologi, maskiner, krig, dynamik og fart. Motiverne er typisk i fremdrift. Futuristerne eksperimenter med mange moderne grafiske metoder f.eks. Divisionisme. Bevægelsen opstår i Italien men havde også en Russisk retning.

Italienske futurister: Balla, Boccioni, Carrà, m.fl.
Russiske futurister: Burliuk brødrene, Natalia Goncharova, m.fl.

Abstraktion,
De Stijl,
Neo-Plasticisme,
Suprematisme

Disse tidlige rene abstrakte bevægelser opstår ud fra idéen om at kunst kun kan være fuldt udtryksfuld hvis den er adskilt fra naturen, eller med andre ord, frigjort fra motivet og reduceret til de grafiske elementer (linje, form, rum, farver, lys/kontrast). Den store personlighed i den abstrakte skole er Kandinsky, en Russisk maler som mener at visuel kunst har potentialet til at transcendere naturen ligesom musik, der jo ikke repræsenterer nogt virkeligt motiv. Kandinsky mener at de grafiske elementer bør kombineres til en komposition præcis som musiske elementer (toner, akkorder, rytmer mm.) Nogle abstrakte bevægelser er meget metodiske og analytiske og bruger videnskabelige modeller for farve, kontrast og geometri. Andre, især de senere Amerikanske Ekspressionister, bruger en mere intuitiv og spontan tilgang. Kandinsky, Delaunay, Klee, Mondrian, Malevich, Van Doesburg, m.fl.

Konstruktivisme

Alexander Rodchenko, Plakat 1925

Det visuelle aspekt af Den Russiske Revolution. Konstruktivisme er kunst med formål. Det er implicit at det ikke er kunstnerens rolle at definere dette formål. Kunstneren kommunikerer på vegne af fællesskabet/ samfundet eller den højere sociale idé. Konstruktivisme er rationel, funktionel og direkte kommunikation. Stærke kontraster i proportion, form, farve og lysstyrke afkræver sig beskuerens opmærksomhed. Ironisk nok er konstruktivismens grafiske udtryk i høj grad blevet brugt af kapitalistiske foretagender bl.a. reklamebranchen og modeindustrien på grund af stilens stærke kommunikative egenskaber. Rodchenko, Lissitzky, m.fl.

1920

Anti-kunst/
Dadaisme

Autonome retninger i direkte opposition til den modernistiske tanke. Dadaismen adskiller sig fra alle andre modernistiske ismer og modsætter sig alle epokens etablerede metodiske principper og æstetiske værdier, ikke uden lighed med den senere Postmoderne bevægelse. De eneste stilistiske træk der kendetegner Dadaismen er at alle regler ignoreres. Kunstneren forsøger derimod bevidst at skabe en kaotisk og ulogisk komposition. Dadaisme er anti-totalitær, anti-autoritet og afviser de universelle og absolutte løsninger som Modernismen generelt forbindes med. Duchamp, Richter, Höch, m.fl.

Moderne Design/
Bauhaus

Bauhaus er en Tysk skole inden for arkitektur, kunst og design grundlagt af Walter Gropius. Prominente moderne kunstnere som Kansinsky og Klee er involveret i skolens udformning. Skolen perfektionerede konstruktivismens effektivitet og og udviklede en meget praktisk og systematisk doktrin for design. Principper som "form følger funktion" er typiske for Bauhaus-skolen. Skolen, bliver som institution, grundlagt år 1919 i Weimer men flyttes senere til Dessau. De studerende bliver uddannet som "lærlinge" med fokus på praktisk håndværk. I 1933 flyttes skolen igen - denne gang til Berlin men den bliver lukket kort tid efter da Nazisterne betragter skolen som kommunistisk influeret. En af underviserne László Moholy-Nagy opretter "New Bauhaus" i Chicago i 1937. Denne skole fungerer stadig i dag under navnet "IIT Institute of Design".

Art Deco

Tamara de Lempicka, Young Girl in a Green Dress 1929

Art Deco er apolitisk, elegant, symetrisk og strømlignet med fokus på æstetik frem for budskab. Stilen appellerer til det moderne urbane segment i 1920'erne og får stor indflydelse på storby-arkitektur, mode og interiør-design. Art Deco moderniserer og forenkler mange af de visuelle koncepter fra Art Nouveau og Futurisme vha. geometriske og primitive figurer ofte ofte inspireret af forhistorisk og primitiv kunst. Cassandre, de Lempicka, m.fl.

Surrealisme

Surrealismen er inspireret af Freuds teorier om underbevidsthed og drømme. Kunstnerne forsøger at visualisere drømme ved at forvrænge realistiske motiver og placere dem i ulogiske sammenhænge. Dali, Magritte, m.fl.

1940

Art Concret,
Abstrakt Ekspressionisme,
Art Informel

Der opstår flere abstrakte retninger i løbet af den senere Modernisme. I Art Concret eksisterer kun kunstværket selv. Kunstnerne søger komplet at frigøre kunstværket fra en hvilken som helst sammenhæng eller reference. Abstrakt Ekspressionisme og Art Informel er begge Ekspressionistiske retninger. Abstrakt Ekspressionisme hovedsagelig en Amerikansk bevægelse. Selve processen ved at skabe kunsten er ofte ligeså udtryksfuld som værket. Ofte skabes kunsten ved en ret fysisk process og bliver bl.a. kaldt "Action Painting". Max Bill, Pollock, Tobey, Vasarely, m.fl.

Filmkunst,
Film Noir

1940'erne/ 1950'erne er filmskabernes store tid. Hitchcock, Fellini, Welles og Bergman løfter dette medie til nye højder. Filmskabernes billedkompositioner får stor indflydelse på grafisk kunst. Især tegneserieskabere er inspireret af film-mediet.

RTW/
Fashion Weeks

Modeindustrien introducerer Fashion Weeks til promovering af industrielt fremstillet tøj. Produkterne er opnåelige alternativer til Couture for efterkrigstidens voksende middelklasse. For at imødekomme efterspørgselen og tilpasse kreationerne til industriel produktion, tilegner modeskaberne sig Modernismens principper om form og funktionel minimalisme.

Swiss Style/
International Typografisk Stil

Funktionel grafisk design-retning med typografi og grids som de vigtigste og næsten eneste elementer. Stilen er næsten synonym med Helvetica typen. Swiss Style designerne afviger sjældent fra deres grid systemer men roterer ofte hele layoutet og skaber næsten groteske kontraster i font-størrelser.

1960

Pop Art

Andy Warhol, Campbells Soup Cans 1968

Pop Art er en modreaktion til de Abstrakt Ekspressionistiske bevægelser. Pop Art kunstnerne mener at kunsten bør reflektere de symboler og ikoner der præger det moderne samfund. Forbrug, pop-idoler og tegneserier udgør ofte temaerne i Pop Art. Selv om 1960'erne er en tid med politiske spændinger i den vestlige verden er Pop Art ikke udpræget politisk, men snarere en kommentar til moderne forbrugerkultur ofte med en hel del ironi. Pop Art kunstnerne bruger mange grafiske metoder bl.a. er halv-tone mønstre/ raster effekter meget brugt. Rauschenberg, Warhol m.fl.

Young Fashion/
Mods,
Psykedelisk kunst,
Happenings,
Fluxus

Unge modedesignere som Mary Quant transformerer modeindustrien. Målgruppen er nu ungdommen. London og Californien bliver verdens kulturelle midtpunkter. Ungdomskulturen bliver i de hele taget toneangivende. Fluxus-, Happening- og performance-kunstnere som Yoko Ono introducerer konceptet om kunst der kun eksisterer i "øjeblikket".

Sen Moderne Minimalisme

Jo Baer, Untitled Works from 1966 to 1980

I de tidlige 1970'ere opstår en stærk minimalistisk bevægelse i arkitektur, design og kunst. Bevægelsen er ikke kun en fortsættelse af den rationelle modernistiske tradition. Den er også influeret af Asiatisk Zen filisofi. Det bedst kendte grafiske eksempel er nok det helt hvide cover på The Beatles "White Album". McCracken, Baer, Judd, Martin, Stella, m.fl.

Postmodernisme (1970-1990?)

Postmodernisme er den overordnede strømning der afløser den modernistiske idé i løbet af 1970'erne. Bevægelsen forkaster de absolute værdier, idealer og idéer om kollektiv fremgang som kendetegner Modernismen. Mange kunstnere og designere afviser de strenge grids og den analytiske metodik men vigtigst af alt stiller de spørgsmålstegn ved hele idéen om at kunsten skal tjene et formål.

Postmodernismen påstår ikke at have nogen svar eller løsninger. I stedet eksperimenterer kunstnerne med kitsch, ironi og Mashup. Intet er rigtigt eller forkert. LP album covers, tidens hotte medie, bliver det foretrukne "canvas" for mange af de progressive grafiske designere.

1970

Fotorealisme,
Airbrush Art,
Hyperrealisme

Hovedsageligt Amerikanske stilarter dog også udbredt i Europa og Japan. Kunstnerne arbejder minutiøst med b.la. airbrush-teknikker for at producere fotorealistiske skygger, højlys og farveovergange. Nogle Hyperrealistiske kunstværker fremstår mere realistiske end fotografier da de jo ikke indeholder linse-forvrængning, optisk sløring og andre ufuldkommenheder som et kamera producerer. I Ekstrem-realismen forvrænges proportionerne ofte for at skabe en grotesk karikatur af virkeligheden.

Punk,
Graffiti

Punk i midten af 1970'erne er en total afvisning af alle kulturelle og sociale normer og institutioner. Punken har kun en filosofi: "No Future". Den Britiske Punk bevægelse adopterer dog noget filosofisk arvegods fra Anarkisme, Socialisme og Dadaisme og bliver i nogen grad politisk, i det mindste som et symbol på klassekampen, under den konservative Thatcher-regering (1979). Amerikansk Punk er apolitisk men har et dybere æstetisk fundament med rødder til 60'ernes kunstnere. Punk-bevægelsen udvikler et stærkt , råt og ærligt billedsprog som kommer har påvirket grafisk design lige siden.

Reggae,
Blaxploitation,
Street Art

Urban ghetto-kunst. Borgerettigheds-bevægelsen i 1960erne har resulteret i en styrket Afroamerikansk identitet og skaber fundament for en kultur af film og kunst der senere udvikler sig til Hip Hop og musik-video kulturen.

Neo-ekspresionisme

Neo-ekspressionismen er hovedsagelig en Europæisk bevægelse, i de sene 70'ere. Det er en modreaktion på minimalismen og stilen er rå og maskulin. I modsætning til Pollock og de øvrige Amerikanske Abstrakt-ekspressionister portræterer Neo-ekspressionisterne virkelige og genkendelige motiver.

1980

New Wave,
Post Punk

Patrick Nagel, Album Cover for Duran Duran 1982

I de tidlige 1980'ere bliver Punk til mainstream-kultur. Politisk apati, individualisme og materialisme præger ungdommen i Europa. New Wave moden adopterer stilelementer fra 1970'ernes Punk og Glam og blander disse med æstetiske symboler fra Romantikken. I USA udvikles Hip Hop kulturen og street artists tilfører Graffitien et stiliseret og komplekst udtryk.

Postmoderne Sci-Fi,
Fantasy,
Retro Futurisme

1800-tallets Romantik genopdages ikke alene i New Wave moden. Romantikkens fascination af episke myter bliver også genintroduceret i nye medier som musikvideoer, videospil og computergrafik. Sci-Fi film som Star Wars og Star Trek bliver genstande for kultdyrkelse. Sci-Fi og Fantasy genrenes popularitet er gode eksempler på hvordan Modernismens rationelle værdier bliver afløst af en Postmoderne kultur der dyrker og blander alt fra Romantikkens Myter, Japansk Animé til Steam Punk rumskibe i Victoriansk design.

Installations-kunst,
Koncept-kunst

Koncept- og Installations-kunst er som sådan ikke nyt men 1990'erne bliver disse retningers guldalder. Installationer og events af gigantiske proportioner karakteriserer dette årti. Enorme laser-installationer og udstillinger med organisk materiale, bl.a. døde dyr, er nogle af koncepterne. I Berlin bliver parlamentsbygningen pakket ind i sølvkunststof i en event i 1995.

2000

Grunge,
Mashup,
Remix

Frank Shepard Fairey, plakat 2008

Designere adopterer Grunge og Mashup fra musikscenen og arbejder med digitale collager med stencils, og iturevne lag, teksturer og farveblandinger. Webdesignere integrerer disse teknikker i deres design hvilket resulterer i en visuelt udtryksfuld, men ikke altid lige brugervenlig diversitet på websider.

Flat Web Design,
Minimalistisk Webdesign

I 2010 er der så mange forskellige enheder som er udstyret med en web-browser at behovet for ensartethed overstiger efterspørgselen på unikke visuelle brugeroplevelser. Det resulterer i en tilbagevenden til de funktionelle principper i grafisk design til webmediet. De nye webdesigns er mere uniforme og normaliserede efter testbaseret udvikling og designkonventioner. Nøgleord er konsistens, skalerbarhed og enkelhed. Med andre ord: temmelig Bauhaus.

Skrevet af:
Udgivet:
Senest opdateret:

Besøg mine sponsorer

Alle downloads og tutorials på denne side er gratis

Du kan hjælpe mig med at publicere mere gratis indhold ved at donere her

paypal

Er du studerende med begrænsede midler kan du støtte mig ved at klikke på en af reklamerne.